Handelsbetingelser

Disse handelsbetingelser gælder for alle køb på svinget.com.

1. Virksomhedsoplysninger

Svingets Kulturforening
c/o Jeppesen, Snogebækvej 26
4600 Køge
CVR-nr. 45929167

E-mail: shop@svinget.com
Telefon: +45 89 88 54 38

Svingets Kulturforening er en almennyttig fanforening. Overskuddet fra salget går ubeskåret til foreningens aktiviteter.

2. Priser og moms

Alle priser er i danske kroner (DKK) og inklusiv 25 % moms.

Prisen på varen fremgår af den enkelte produktside. Fragt lægges til ved kassen og fremgår, før du gennemfører bestillingen. Der er ingen skjulte gebyrer.

Vi tager forbehold for tastefejl, prisfejl, udsolgte varer og force majeure.

3. Betaling

Du kan betale med Dankort, Visa og Mastercard.

Betalingen håndteres af ePay, som er en godkendt betalingsudbyder. Dine kortoplysninger sendes krypteret direkte til ePay og passerer aldrig gennem svinget.com. Vi hverken ser eller gemmer dit kortnummer.

Beløbet reserveres på dit kort ved bestilling og trækkes først, når varen afsendes eller udleveres. Ved delvis levering trækkes kun beløbet for de varer, du modtager.

4. Levering

Vi sælger og leverer kun i Danmark.

Afhentning ved Svinget, Brøndby Stadion — 0 kr.
Du får besked, når din bestilling er klar. Afhentning sker efter aftale, typisk i forbindelse med hjemmekampe.

Levering til pakkeshop — 55 kr.
Pakken sendes med GLS til den pakkeshop, du vælger ved kassen.

Vi pakker og afsender som udgangspunkt inden for 3-5 hverdage. Forsendelse tager derefter normalt 1-3 hverdage. I perioder med mange bestillinger — typisk omkring sæsonstart — kan der gå længere. Vi skriver til dig, hvis din bestilling bliver forsinket.

Foreningen drives af frivillige. Vi pakker, så snart vi kan.

5. Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fristen løber fra den dag, du modtager varen. Består din bestilling af flere varer, der leveres hver for sig, løber fristen fra den dag, du modtager den sidste vare.

Du skal give os besked inden for de 14 dage, hvis du fortryder. Skriv til shop@svinget.com, eller brug standardfortrydelsesformularen nederst på denne side. Det er ikke nok blot at nægte modtagelse uden at give besked.

Når du har givet besked, har du yderligere 14 dage til at sende varen retur.

Varens stand, når du sender retur

Du hæfter for den værdiforringelse, der skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og måde, den fungerer på. Du må altså prøve varen på, som du ville i en fysisk butik — men har du brugt den, kan vi ikke tage den retur til fuld pris.

Returnering

Du betaler selv for returforsendelsen.

Send varen til:
Svingets Kulturforening
c/o Jeppesen, Snogebækvej 26
4600 Køge

Pakker sendt på efterkrav eller uden omdeling modtages ikke. Har du købt med afhentning, kan du også aflevere varen personligt efter aftale.

Tilbagebetaling

Vi tilbagebetaler det fulde beløb inklusiv den billigste standardleveringsomkostning, senest 14 dage efter vi har modtaget din besked om, at du fortryder. Vi kan dog tilbageholde beløbet, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har dokumenteret, at den er sendt.

Pengene sendes tilbage til det kort, du betalte med.

6. Reklamationsret

Der er 24 måneders reklamationsret på alle varer efter købeloven.

Det betyder, at du kan klage over fejl og mangler, der var til stede ved købet — og få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, alt efter situationen.

Reklamationsretten dækker ikke fejl opstået ved forkert brug, manglende vedligeholdelse eller almindeligt slid. Tryk og broderi bør vaskes efter anvisningen på varen; skader efter vask ved for høj temperatur er ikke en mangel.

Reklamerer du inden for rimelig tid — inden for to måneder efter, at du har opdaget fejlen, er altid rimelig — betaler vi returfragten ved berettigede reklamationer.

Skriv til shop@svinget.com med dit ordrenummer og gerne et billede af fejlen.

7. Klagemuligheder

Er du ikke tilfreds med vores behandling af din sag, kan du klage til:

Nævnenes Hus, Center for Klageløsning
Toldboden 2, 8800 Viborg
naevneneshus.dk

Du kan også bruge EU-Kommissionens online klageportal:
ec.europa.eu/consumers/odr

Angiv vores e-mailadresse shop@svinget.com, når du klager.

8. Personoplysninger

Vi behandler dine oplysninger efter vores fortrolighedspolitik, som du finder på svinget.com/fortrolighedspolitik.

9. Lovvalg

Køb på svinget.com er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister afgøres ved de danske domstole.


Standardfortrydelsesformular

Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.

Til
Svingets Kulturforening, c/o Jeppesen, Snogebækvej 26, 4600 Køge, shop@svinget.com

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer:

_______________________________________________

Bestilt den: _______________
Modtaget den: _______________

Forbrugerens navn: _______________________________________________

Forbrugerens adresse: _______________________________________________

Forbrugerens underskrift: _______________________ (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

Dato: _______________


Betingelserne er senest opdateret 17. august 2026.